torsdag den 6. november 2014

Metusalems dress guide til galla 2014

Af Malte Thyregod  og Meike Sørensen


Metusalem giver dig hermed den ultimative påklædnings guideline for gallafesten fredag d. 14. november. Vi vil nu tage dig med på en international gennemgang af de flotteste og mest prestigefyldte gallapåklædninger, som er at finde på markedet for tiden. 

Den klassiske til damer:
En lille sort sag. Det er jo alment kendt at en fræk lille frø hopper bedre, i kjoler der både er stramme og korte. Den klassiske tætsiddende gallakjole er både indbydende til parringsdans og virkelig praktisk til at flyve rundt i under Les Lanicers (særligt herremølle). 
Den ternede til damer:
Vil du også være helt i gennem historisk lækker? Så walk this way. Drop bekymringerne om at fryse i din lille frække sag - dette er løsningen over dem alle. Den ternede lækkerhed kan bl.a. købes på Nationalmuseet, men rygtet siger at Vivienne Westwood også for nyligt har lanceret en lignende kreation.   
Den korte til damer:
Ja, det er jo en selvfølge kære frøer. Bær denne kjole og så er i med garanti sikret at blive kåret af Metusalem for "Den..... (ja, det er jo hemmeligt)", men vi kan garantere for at kjolen bliver løsningen, selve x'et,  i følgende ligning: 
x · alkohol = opmærksomhed + y
For alle dem med Matematik c kan vi informere om, at y falder ganske naturligt at udregne, hvis man blot udnytter krybdyrhjernens logiske impulser.  
 
Den (u)passende...:
Føler du dig i det es denne aften. Er Gallafesten en leg for dig? Så har du måske brug for at udfordre de lidt mere avantgarde sider af dig selv, med en udfordrende kjole som denne. Til den 2.g'er der måske synes at Galla er lidt kedeligt, har brug for at blive peppet lidt op - her er svaret. Metusalem kan også afsløre, at Miley Cyrus var iført samme kreation under sit 47. show, hvor hun gned sig op ad en stang til at tylskørtet gik i stykker. 


 Den klassiske til mænd:
Ja, en kommentar er næsten unødvendig her, men alligevel vil vi flotte os til at sige, at dette jo er klassikeren over alle klassikere. Båret af celebs som Tom Cruise, Hugh Grant og selveste Sylvester Stallone - vil du være en ægte Rambo til Gallafesten, så er der kun én vej frem.  
Til skovridderen:
Kreationen her kan kun bæres af manden over alle mandfolk. En ægte skovridder, en ægte skovskider, som ikke er bange for at kalde en bunder for en bunder, og gren for en gren. Skal gallafesten startes ud med et prægtigt fotoshoot på den røde løber, så er denne en stensikker vinder.   

Den musiklaske (3.B?): 
Ingen fest uden en freak, som man siger. Så hvis du ikke er bange for "turn and face the strange", så kast dig endelig ud i en stramtsiddende rød sag i bedste Bowie-stil. Metusalem kan yderligere tilføje, at klap for øjet er lige i øjet d. 14 november. 
Den rige:
Er du typen som har lavet massere af penge, men ingen damer, så er dette outfit nok lige noget for dig. Til den som er lidt fandenivoldsk-friskfyrs-agtig, kan et har solbriller med dollar-tegn på tilføjes. Du er dermed garanteret at støve enhver golddigger eller fattigrøv ud af SG's kroge. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar