Jeg er...

Af Jasmin Alexandersen

Jeg er køn, men jeg er ikke en gudinde

Jeg er klog, men jeg er ikke et geni

Jeg er fjollet, men jeg er ikke barnlig

Selvom jeg er en pige, går jeg ikke op i moden.

Jeg er på de sociale medier, men heller ej er jeg afhængig af dem.

Der er fordomme over alt hvor end vi går, hvis vi går ned af strøget og kigger på mennesker (fordi ja, så neden er jeg), og ser en som går anderledes klædt end jeg selv, så tænker jeg automatisk ”Når der er en der har mange penge. Opmærksomhedskrævende som en lille pige!” eller ” når du har da vist nok haft en hård barndom, hva?”

Vi er så fordomsfulde fordi, vi selv gerne vil være noget. Vi er så fokuseret på at, folk ser os på en bestemt måde at vi glemmer, at stå ved hvem vi er, når vi endelige bliver konfronteret med det. Hvis vi går i teateret eller er til en koncert, og forsangeren måske ikke rammer en tone, så er vi der med det samme: ”Nå, der er vist en som skulle have øvet sig lidt mere foran spejlet, hva?” 

Og ærligt talt, det behøver vi ikke, det skal de nok tænke for os. Ellers også siger de ”jeg står her fordi, jeg vil give jer en oplevelse. Ikke fordi jeg har brug for anerkendelse”. Ligeså snart der er en der tør stille sig op og sige ”Ja, jeg lavede en fejl. Men jeg er kun et menneske - jeg kan også fejle”.

Kan vi ikke alle sammen fejle?
Jeg mener, hvorfor ser vi kun hinandens fejl? Hvorfor har vi så svært ved at være os selv, at vi behøver at hakke ned på nogle andre?

Vi er alle individer. Vi kan også fejle, som dem der optræder, men er bare så heldige at vi ikke altid ser det. En dårlig dag kan vi alle have, men det er bare ikke alle der kan se det. Vi vil så gerne have at folk ved, at vi har haft en fed weekend, hvor vi kyssede med ham/hende den søde fra parallel klassen, men alt det vi gør galt er en hemmelighed.  Vores værelser roder, vi kan ikke lave mad og vores tøj ligger i en bunke ovre i hjørnet. Men det er ligegyldigt fordi, ingen kan se det.

Nu tænker du nok ”Hvor i al verden vil du hen med dette her? Hvorfor læser jeg dette her? Jeg vil hellere spise kage…”
Dertil kan jeg kun svare, fordi du tog det valg, at du ville læse min klumme. Du kan stoppe med at læse nu.

Måske skulle du gå ud og hente din kage, tænde for fjernsynet, logge på facebook og lægge min klumme væk?  Eller du kan vælge at tænke over hvad jeg har skrevet, og sige til dig selv, at du er okay, og selvom du ikke har lyst til at være moderigtig eller tage make-up på i dag.

Du er din egen herre, og hvis nogle siger dig imod, så vis dem det modsatte.