YOU + ME + NUTELLA - YOU = HAPPINESS
Så er valentines dag snart over os alle. Der ses med længsel
frem til en romantisk dag i lyserøde farver med små tykke basunengle svævende
over hovederne. Det er tid til at støve kæresten af og tage ham eller hende
under armen for at fornøje sig med chokolade, hjerteformede kort, dæmpet
belysning og nuttede restauranter.
Men hvad med alle os andre? Alle os, der endnu ikke har
fundet frem til den eneste ene, og som derfor ikke har de store forhåbninger om
nuttitutti-restauranter og dårlig mælkechokolade i hjerteform? Den ene mulighed
er selvfølgelig, at sætte sig vagt ved postkassen, og håbe på at den hemmelige
beundrer tager mod til sig, og sender det længe ventede parafumeduftende
ja-nej-måske-brev. Desværre er sandsynligheden for, at det sker, forholdsvis
lille, og her fra Lé Memely har vi derfor et - synes vi selv, bedre alternativ:
Hank op i SU’en og smut ned i Netto for at købe alt den Nutella du kan komme i
nærheden af, og udnyt den herefter til at blive så fuld og fed som overhovedet
muligt! Til hjælp og vejledning har vi her samlet vores
yndlingsnutellaopskrifter, som giver dig rig chance for, at drukne
selvmedlidenheden over den manglende kæreste i fedt, sukker og alkohol!
Som det første, har i her en super skøn, simpel og snasket
NUTELLA kakao.
Det mest fantastiske ved denne kakao er selvfølgelig, at
den smager underskønt! Det er dog også en fordel at den er propfuld af
kalorier, og så nem at lave, at du kan drikke den hele dagen, hver dag! Vi
foreslår at tilføje et sjat (eller lidt mere måske hvis du har rigtig meget
ondt af dig selv) Baileys, så er der nemlig optimal mulighed for at blive både
fed og fuld!
Opskriften er som følger:
3 tsk. nutella
1 kop mælk
Varm i mikroovn eller gryde
Tilføj eventuelt Baileys!
Tadaa!
Nutella
cookies:
Hård
udenpå og blød indeni, præcis som vi piger elsker vores badboys, elsker vi
vores nutella cookies, hvorfor vi anbefaler disse sprøde amerikanske,
chocolate-chips cookies, med flydende nutella indeni.
260 g hvedemel
1 tsk bagepulver
110 g blødt smør
140g sukker
2 æg
1 tsk vanilje ekstrakt
180g mørk chokolade (anbefaler marabou)
Nutella
Varm
ovnen 180 grader. Bland blødt smør og sukker i en skål og pisk indholdet i skålen
indtil det får en cremet konsistens. Tilføj æg og vanilje ekstrakt og pisk.
Bland mel og bagepulver i en anden skål, og tilføj dette til de våde
ingredienser i skålen. Hak chokoladen (anbefales: hak chokoladen forholdsvis
fint, så bliver det lettere at lave dem cookies), og bland det i dejen. Tag en
smule dej i hånden og glat den ud i din håndflade (anbefales: vask dine hænder
dit dirty dyr), og tilføj ca. en tsk nutella i midten. Fold derefter dejen
omkring nutellaen, så den er dækket til. Bag dem i ovnen ca. 12-14 minutter.
Nutella
- vodka - shots:
Nutella
vodka shots er den perfekte måde at blive fuld og fed og alt, hvad du behøver
er følgende:
250g
Nutella
100g
sukker
300g
fløde
VODKA
(ca. ½ liter hvis du er konge og formentlig lidt mindre, hvis du er frø)
Evt.
smækre lækre jordbær
Bland nutella og sukker i en gryde, varm dette op, og tilføj
fløde. Add some VODKA baby, and du er ready til go!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar