torsdag den 12. februar 2015

Anmeldelse: Åbent hus på SG

af Frederik Flindt

De nuværende 1. og 2. g’s elever kan se frem til et rekordstort antal nye elever til skolestart efter sommerferien - i hvert fald at dømme ud fra den årlige åbent-hus-aften. Igen i år fik SG’s altid trofaste lærere og elever fremvist de røde gange på fornemmeste vis. Aftenen startede traditionen tro med en velovervejet åbningstale fra vores kære rektor, Bjarne Thams. Herefter var de fleste af skolens udvalg på scenen, selvfølgelig også skolens mest eftertragtede udvalg (Metusalem).

Aftenenes mest energiprægede indslag går dog (igen) til de altid friske musikklasser, som viste en del af det omtale ”Roadshow”. De besøgende, og ikke længere generte elever, var nu klar til en rundtur i de spændende studieretningsboder. I studieretningsboderne mødte de kommende elever og deres forældre mange af SG’s egne elever. Eleverne prøvede at undgå at fortælle alt for meget om de sene afleveringsaftener, men lagde i stedet vægt på de gode sociale arrangerementer (fester) SG også er berømt for, selvom der selvfølgelig også blev talt en smule om de respektive studieretninger.

De besøgende begyndte stille og roligt at trække hjem i mere vante omgivelser fra omkring kl. 20:30, helt overbevist om, at SG er det eneste rigtige valg. Åbent-hus-aftenen havde været en kæmpe succes med alt fra naturvidenskabelige forsøg i B-fløjen til gode penne madder fra den altid søde kantine. Ej at forglemme, så havde de mange udvalg også sørget for, at de omkring 500 fremmødte kunne holde energiniveauet oppe med lidt til den søde tand i form af tonsvis af kager.  

De forhåbentlige kommende elever virkede søde, så det tegner til at blive endnu et godt skoleår i sæsonen 15/16. 

Her gives 5 ud af fem metusalemmer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar