Starten set fra frøperspektiv

Af Yasmin Simonsen

Det var med stor nervøsitet, men samtidig spænding og stolthed, at jeg tirsdag morgen kunne træde ind på Solrød Gymnasium og officielt kalde mig gymnasieelev. Noget jeg havde set frem til længe, og som jeg ved mange andre også havde.

Ikke noget med flovt at svare ”folkeskolen”, når nogle spurgte hvad man gik i. Nu kunne man med hævet hoved og stolthed i stemmen svare, at man gik på gymnasiet.

Havde jeg ikke været nervøs nok i forvejen, blev jeg det i hvertfald, da jeg trådte ind på gymnasiet og blev budt velkommen. Folk i Kina måtte have hørt tutorernes jubel, hver gang en ny elev trådte ind på gymnasiet, så højlydte virkede de den morgen.

I hvert fald var det meget grænseoverskridende og skræmmende, at gå ned gennem gangen, med tutorer på hver side, der jublede og flagede.  

Dog kunne man heller ikke andet end at blive glad og føle sig velkommen, når der blev taget så godt i mod en. Og følelsen af at være velkommen, var der ikke kun den første dag. Den var der hele introugen, og er der stadig i dag. Uanset hvor man er på gymnasiet eller hvad man har brug for hjælp til, er der en elev eller lærer klar til at gøre sit bedste, for at hjælpe.

Jeg kunne ikke have forstillet mig nogen bedre måde at starte på gymnasiet. Allerede første dag blev klasserne rystet sammen i de forskellige teambuilding øvelser, som tutorerne havde forberedt, hvilket har givet os et fantastisk sammenhold.

Jeg glæder mig til at se, hvordan min tid på gymnasiet udformer sig, og hvem ved, måske selv blive tutor og hjælpe de nye 1.gére på plads til næste år?