Hr. Glad - nu sur

Af Hr. Glad

Sur sur sur lille bi omkring?? Dette er hermed første gang at hr. glad er sur -  er i klar? 

Min uforløslige og nærmest uendelige surhed i dag skyldes min ellers dejlige ven frk. sur. Jeg fatter ikke hvorfor du er så skide sur altid, og det gør sku mig sur kan jeg mærke. Du sidder sikkert nu og skriver sure ting ned i din klumme til det der skide blad metusalem, hvorfor gør du det? Du sidder sikkert og skriver om hvor meget du hader den kommende valentinsdag, og blablablablalllaaaala, glem det. Selvom at jeg nu for en gangs skyld er sur i dag, så tag dig dog sammen, livet er smukt, en dans på roser næsten. Giv mig bare en god grund til ikke at være glad, nej det kan du ikke lige nu, ærgerligt for der findes ikke nogle grunde, lille skat. Gå glad i bad og syng jubaduda, det bliver hermed det sidste ord i dette envejs skænderi, glæde. 

Den Sure Dame om Galla

Af Den Sure Dame

Galla. De fleste elever ser frem til galla, i sær 3.g’erne, hvor det klart er deres ”time to shine”. Der er en grund til, at de er konger. De værste findes dog blandt 3.g klassernes piger. Hvad skal der til? Flotte kjoler, limousiner, hairstyling, dans og gallapartnere. MEN!!! Hvad nu hvis man ikke når at anskaffe sig disse ting!? Hvad nu, hvis man ikke finder en passende kjole, der sidder lige som den skal, eller ikke finder den perfekte gallapartner!? Hvad nu, hvis man ikke kan danse lancier uden at falde på grund af den måske lidt for høje promille, og den dårlige motorik? Eller hvis ens hår bare fucker helt vildt den aften!?

Især kjolen kan forårsage mange suk og meget stress, hvis den ikke findes i tide (samme problemstilling gælder undertegnede).  Man kan prøve 100 kjoler uden at nogle af dem kan være gode nok. Først forsvinder brysterne i den løse top, så ligner ens arme cocktailpølser med ærmer og så forsvinder taljen i det lange skørt. Når man endelig finder en kjole, der passer nogenlunde, kigger man på prismærket, og så koster den (surprice) 3000 kr. Der røg den måneds SU. Det er et endeløst pulsespil, og der er lige før, det skal anbefales alle at begynde denne jagt mindst 1 år før….

Man skulle tro at det var nok, at beskæftige sig med sin egen søgen efter mening (eller kjole eller gallapartner eller limousine). Men ikke nok med, at man skal håndtere sine egne tårer og strabasser, jo, så skal man også lægge øre til de utallige andre, der kæmper med de samme ufatteligt, ligegyldige problemer. Det er de samme, der hver gang klager over, at de ikke har fundet kjolen, og vræler ud, hvor misundelige de er på dem, der rent faktisk har styr på deres liv (og galla…)

Hvilket bringer os videre til det sidste eventyrligt, ufatteligt irriterende. DEM som rent faktisk har den perfekte gallakjole. De har måske fået den syet hos en skrædder, lige efter deres eget ønske og eget design, så den passer helt perfekt – for deres forældres penge, naturligvis.

Dem, som er blevet spurgt med roser og lir – af op til 5 perfekte gallapartnere. Dem, som kan danse lancier, så de ikke falder, ikke engang i BAGLÆNS HERRE FUCKING MØLLE, og dem, hvor ikke et hårstrå sidder outta place. Derudover, er frisørtiden på plads (hvordan skulle håret ellers sidde!?) samt limo’en, og en flaske Moet, fordi, sådan skal det være #fuckasti

Til dem skal det siges, fra frøken sur – tillykke. Og well, fuck jer <3 

Positiv? Hvad er det?

Hr. Glad med glæde

Af Hr. Glad

Fredag den 14. november er en dag som altid vil blive husket som datoen for gallafesten på SG i år 2014. Denne begivenhed vil nu blive udsat for mit glade sind, og derfor introducerer jeg hermed et nyfødt begreb, som netop er indsendt til Dansk Sprognævn. Dette begreb er lavet i samråd med flere fagfolk på området 'Galla', blandt andet de dygtige fodboldspillere fra tyrkiske Galatasaray.  Nu kommer det: GALLAGLÆDE. Der kom det, gallaglæde er den glæde som udtrykkes omkring galla, surprise. Dette er egentlig et påfund, grundet min stærke glæde overfor galla. Og i den forbindelse har jeg formuleret de tre galla bud, som vil sikre at alle opnår denne følelse af gallaglæde.

1. Vær velklædt

2. Vær halv-snaldret og ikke mere

3. Kram folk du ikke kender

Dette burde indbringe den perfekte aften

Hvis i har spørgsmål til Hr. Glad kan i altid ringe på 88888888.

Ses til galla

Jeg går her på gymnasiet for at lære at blive selvstændigt tænkende. Jeg går her IKKE for at lære at parere ordrer.

Af Den Sure Dame

De fleste opgaver vi gives som afleveringer her på gymnasiet giver på sin egen vis mening. En opgave hvor jeg i første opgavedel skal aflæse en tabel og skrive ned hvad jeg finder ud af, uden at måtte tænke og reflektere over hvilke problemstillinger disse resultater er skyld i, giver ikke. Så skal jeg nede i den næste opgave redegøre for noget andet og dernæst diskutere det og det er selvfølgelig meget godt. Og det kan jeg sagtens. Men at aflæse en tabel og skrive ned hvad der står i den, hvad lærer jeg af det? Jeg lærer at aflæse en tabel ja. Men det kan man lære en abe! Det siger intet om noget som helst. Hvad skal jeg bruge det til? På hvilket tidspunkt ude i det virkelige liv er man nødt til at aflæse en tabel uden også at skulle fortsætte med derudfra at deducere sig frem til de problemstillinger og diskussioner tabellen dækker over? Det er slave arbejde! 

Jeg går her for at lære at tænke. En opgave som denne, hvor man ikke må bevæge sig videre til det næste taksonomiske niveau, er det præcis modsatte. Det er en opgave, der lærer os ikke at tænke. Blot at gøre, parere ordrer, en opgave der lærer os at lukke ned for det højere abstraktionsniveau, det der skulle gøre os mere intelligente og til generelt bedre og mere etiske samfundsborgere. Det er fint hvis vi skulle i hæren måske. Men hvis vi ønsker et samfund med innovation i højsædet, et samfund med fokus på nytænkning, nye ideer, elever der kan se ud af boksen, elever der rent faktisk ved lidt om sammenhænge imellem ting og kan se meningen med det hele, så er disse opgaver fuldstændig hen i vejret. Og jeg finder mig ikke i det. Ingen skal tvinge mig til ikke at reflektere. Ingen skal tvinge mig til ikke at tænke, når det så åbenlyst er mere relevant end de tal og sammenhænge jeg ser, når jeg bare ”aflæser og redegør”. Det er meningsløst. 

Og det er en farlig vej at gå. For det sker hele tiden. Så mange fag handler snart kun om at kunne referere. Så mange steder skal du bare lære ordene fra lærebogen eller citater fra studieportalen udenad, og så har du den lette vej til et tolv-tal. Den direkte vej. Du behøver slet ikke tænke selv. Vi priser, belønner dem der kan parere ordrer. Der kan løse en opgave uden at have nogen som helst idé om meningen, den større kontekst, alt det der ligger udenom. Vi lovpriser dem, der ikke ser hvordan alle fagene hænger sammen, hvordan det hele er forenet og giver mening og har en grund. Fordi de er i stand til at citere eksperter ordentligt. Og ordret! Hvilken intelligens! Hvis blot du kan nævne hvad nogle andre engang har tænkt, er der ingen grund til selv at tænke. 

Du får et klap på hovedet, en plads i akademiet for talentfulde unge, og så kan du ellers stå der og redegøre for alle de bøger, du har læst, og alt det din lærer har sagt til dig, og skynde dig at understrege over for alle, der gider høre, at du selvfølgelig ikke er der fordi, du på nogen måde interesserer dig for noget, der har med skole at gøre. Nej nej, du er her kun fordi, det vil se godt ud på dit CV, og du interesserer dig langt mere for din svømning. Eller roning. Eller løb, håndbold, fodbold, volley! Andre ting hvor du skal afkode det, din træner siger, og så gøre det. Parere ordrer. Ikke tænke selv. Det er hvad landets mest talentfulde kan. Hvordan i alverden er det disse værdier, der er kommet i højsædet i vores samfund? Hvor blev ideen af om, at perspektiveringen var det vigtigste, din måde at sætte tingene i kontekst på, som værende det, der afslørede din intelligens? Hvad er det for et samfund, disse tendenser afspejler? Et samfund med alt for meget idræt og alt for lidt filosofi.

Hr. Glad om scor-en-frø

Af Hr. Glad

Ved I hvad der er rigtig dejligt her i livet? At møde nye mennesker. Et nyt ansigt til ens omgangskreds eller dagligdag er den rene velsignelse og nogle gange så ender det nye ansigt med at være dit absolutte yndlingsansigt. Så Hr Glads råd når det kommer til ansigter er; vær altid åben for at møde nye mennesker med ansigter. Hr Glad vil ikke diskriminere folk uden ansigter, men jeg antager bare at de fleste har dem. Hvis de ikke har et ansigt så... kan de sikkert være fantastiske mennesker alligevel.

Der er en tid på året hvor alle på vores herlige gymnasium får mulighed for at møde nye mennesker, og det er nemlig når de nye 1.G'ere, eller rettere, de nye frøer træder til. De nye ansigter maler Solrød med nye farver, og de mange nye personligheder skaber et nyt billede på Solrød Gymnasium som ingen ville være foruden. Tiden som frø er meget speciel, man er ny og man er nederst i hierarkiet men samtidig har man også de fantastiske 2.G'ere (Sandwiches) og 3.G'ere som er der til at byde een velkommen på kærlig facón med hop, sang og hvad de ellers kan finde på. Men det fedeste som frø, er dog at der er en hel fest dedikeret til deres ære! Scor En Frø festen!

Det kan godt være at det er svært at være ny, men det er derfor at festen er til. Det er derfor mange af skolens aktiviteter, og grupper er en så essentiel del af skolen. Metusalem er blot en ud af mange grupper på Gymnasiet hvor man kan lære folk at kende på tværs af årgangene og klasserne. Der er Elevrådet og dets utallige udvalg, Opdigtet Onsdag, og mange flere, men festerne er uden tvivl også en herlig mulighed, især Scor En Frø! Hvor der er god musik, flotte mennesker og flirt i luften!

Så gør lige Hr Glad en tjeneste! Dans, drik, le og hyg jer nu her på vores gymnasium.

Sidste råd til de nye frøer, samt de elever der ikke har taget springet endnu! Vær med! Vær med til alt det du kan magte, og så vil du ALDRIG fortryde din tid blandt de røde mursten!

Hr. Glad

Af Hr. Glad 


Aaaah forår! Ja du hørte rigtigt, FORÅR! Vinteren er officielt forbi, og det er tid til at smide de fleste af lagene, og byde foråret velkommen.
Foråret er endelig kommet til det dejlige danske land! Landet der nu stråler med solskin, bugner med flotte farver fra ny-udsprungne planter og synger med fuglesang, hvor end man går hen! Folk elsker nemlig foråret, og glæden stiger eksplosivt over hele verden! Men hvad er der egentlig ved foråret som gør os så kisteglade?
Forår er livets tid! Det er en tid hvor der er plads til nye ting! Forår er en opvågning, hvor man får lyst til at stå ud af sengen, man får lyst til at forlade huset bare for at komme ud og se alle de nye ting som springer frem efter vinteren, eller alle de gamle og genkendelige ting som har overlevet sneen! Foråret er en tid hvor man virkelig kan huske at glæde ikke KUN er at finde i penge, eller andre materialistiske genstande.
Glæde, som foråret rigtig kommer med, er faktisk så vigtigt, at de Forenede Nationer (FN) har besluttet sig for at verden skal have en officiel dag, hvor vi fejrer den. Vi fejrer ikke nogen person eller nogen større begivenhed, vi fejrer bare GLÆDEN! Den dag er blevet døbt ”International Day of Happiness” og i år faldt datoen for dagen den 20. marts som også officielt er forårets første dag!
Foråret er også en højtid som gør en speciel gruppe gymnasieelever glade, nemlig 3.g’ere! Disse kloge og super seje individer får nemlig huen på snart, og kan dermed kalde sig selv studenter. De bliver belønnet for deres tre år med slid og slæb, afleveringer, fremlæggelser og eksamener, og får dermed en støtteklods som kan hjælpe dem med deres fremtid. Med gymnasiet i ryggen, har de mulighed for at opnå glæde ved at være det skridt nærmere på det job de drømmer om, den beskæftigelse som de helst kunne tænke sig! Men med det, skal man også huske på at man ikke kun finder glæde i en god karriere med god løn. Glæde er så simpelt, og man skal til tider ikke tænke så meget over det, eller strække sig så langt for at opnå den. Man skal huske at lægge mærke til glæden der er omkring dig, og glæden ved bare at være hvem man er, hvis man gør det, så er der intet der kan ødelægge en god dag, ikke engang dårlige karakterer!
Til slut, vil jeg give jer to citater, og to sange som i kan lytte til mens i nyder foråret så jeres glædes-meter kan flyve helt til tops! ”Happiness is the truth of who you are.” som sunget af Pharell, og selvfølgelig John Lennon’s berømte svar, som han gav da hans lærer spurgte ham hvad han ville være når han voksede op. ”I just want to be happy.” - tænk over dem og hav et dejligt forår alle sammen!

From Bump to Buzz/Something New - Tom Fletcher - http://www.youtube.com/watch?v=yJ7-v7xVm3I
Happy - Pharell Willams - http://www.youtube.com/watch?v=y6Sxv-sUYtM

Jeg er...

Af Jasmin Alexandersen

Jeg er køn, men jeg er ikke en gudinde

Jeg er klog, men jeg er ikke et geni

Jeg er fjollet, men jeg er ikke barnlig

Selvom jeg er en pige, går jeg ikke op i moden.

Jeg er på de sociale medier, men heller ej er jeg afhængig af dem.

Der er fordomme over alt hvor end vi går, hvis vi går ned af strøget og kigger på mennesker (fordi ja, så neden er jeg), og ser en som går anderledes klædt end jeg selv, så tænker jeg automatisk ”Når der er en der har mange penge. Opmærksomhedskrævende som en lille pige!” eller ” når du har da vist nok haft en hård barndom, hva?”

Vi er så fordomsfulde fordi, vi selv gerne vil være noget. Vi er så fokuseret på at, folk ser os på en bestemt måde at vi glemmer, at stå ved hvem vi er, når vi endelige bliver konfronteret med det. Hvis vi går i teateret eller er til en koncert, og forsangeren måske ikke rammer en tone, så er vi der med det samme: ”Nå, der er vist en som skulle have øvet sig lidt mere foran spejlet, hva?” 

Og ærligt talt, det behøver vi ikke, det skal de nok tænke for os. Ellers også siger de ”jeg står her fordi, jeg vil give jer en oplevelse. Ikke fordi jeg har brug for anerkendelse”. Ligeså snart der er en der tør stille sig op og sige ”Ja, jeg lavede en fejl. Men jeg er kun et menneske - jeg kan også fejle”.

Kan vi ikke alle sammen fejle?
Jeg mener, hvorfor ser vi kun hinandens fejl? Hvorfor har vi så svært ved at være os selv, at vi behøver at hakke ned på nogle andre?

Vi er alle individer. Vi kan også fejle, som dem der optræder, men er bare så heldige at vi ikke altid ser det. En dårlig dag kan vi alle have, men det er bare ikke alle der kan se det. Vi vil så gerne have at folk ved, at vi har haft en fed weekend, hvor vi kyssede med ham/hende den søde fra parallel klassen, men alt det vi gør galt er en hemmelighed.  Vores værelser roder, vi kan ikke lave mad og vores tøj ligger i en bunke ovre i hjørnet. Men det er ligegyldigt fordi, ingen kan se det.

Nu tænker du nok ”Hvor i al verden vil du hen med dette her? Hvorfor læser jeg dette her? Jeg vil hellere spise kage…”
Dertil kan jeg kun svare, fordi du tog det valg, at du ville læse min klumme. Du kan stoppe med at læse nu.

Måske skulle du gå ud og hente din kage, tænde for fjernsynet, logge på facebook og lægge min klumme væk?  Eller du kan vælge at tænke over hvad jeg har skrevet, og sige til dig selv, at du er okay, og selvom du ikke har lyst til at være moderigtig eller tage make-up på i dag.

Du er din egen herre, og hvis nogle siger dig imod, så vis dem det modsatte. 

Pardon my french

Af Den Sure Dame

Jeg er træt. Utrolig træt, faktisk. Og selvom det ville være oplagt at kaste skylden (og dermed spotlightet) på folk, der skriger og leger tagfat som første gang, man besøgte McDonalds legerum eller gruppen af både piger og drenge, der råber og skriger af engagement af fodboldbordet som var der ingen i morgen, er det ikke hele årsagen til et år med en eksplosiv stigning i indtaget af både energidrikke og kaffe. Dette forbrug, der har ført mig ud i et yderst usundt og ukritisk forhold til billig kaffe i både pulver og bønneversion, er nemlig skabt af det, der nærmest er blevet dagligdag. Men hvad er det egentlig helt præcis, der medfører denne tilsyneladende snigende, eksploderende og til sidst nærmest granatchoktilstandsindgydende træthed? Jo, tillad mig at fylde en af de evigt efterladte, halvtomme salatbakker op med en omgang verbal mavesyre. Det skal selvfølgelig stå dig evigt frit at tage en salatbakke selv – de står over det hele og er klamme – og gøre mig selskab i symfoni af synkrone, sure opstød.

Den første varme hilsen går endnu engang til Friis og Moltke, der har lagt den skæppeskønne streg til Solrød Gymnasium, der er designet til at komme tættere på folk! Eller også havde de bare en hjerneblødning, da de tegnede gangene så smalle – jeg skal ikke gøre mig klog på arkitektur. Derimod har jeg gjort mig klog på andre emner og har faktisk den fornødne IQ til ikke at invitere veninder over til hverken te, kaffe eller kage midt på gangen foran hverken A15 eller A59, lige så vel som jeg ikke hænger ud med drengene og nyder en cola – for nyligt sat op i pris – mens jeg diskuterer Danmarks ynkelige indsats mod Frankrig. Nej, i stedet må jeg bruge mine, fra naturens side, heldigvis skarpe albuer til at skære mig igennem en skare af mennesker, der holder en mindre fest til de skrattende lyde, der går over højtalersystemet: ja, det er jo ikke til at vide om det er et nyindspillet techno-mix eller bare HC, der selv efter mange års træning stadig ikke helt har forstået, hvordan et højtalersystem virker, annoncerer dagens klasse til at sætte stole op - om det var 1.B, D eller P er der imidlertid ingen, der ved. Man når kun at beundre Moses’ evne til at skille vandene, før man pludselig står i en hed svingom med en brobygger, der mest af alt ligner et dådyr fanget af forlygternes skær med panikken lysene ud af øjnene.

Ja, det er svært ikke at være træt, når man så endelig har fundet frem til en plads i kantinen og smækker computeren frem for at skrive om sine observationer, men bliver stoppet af en blinken og en irriterende lyd, der nærmest forårsager hjertestop. Alt dette kun for at fortælle, at computeren er ved at være afladt. Man burde nok sætte den til at lade, men det er svært på et gymnasium næsten uden stikkontakter. Nogle mennesker er nok bare født til at have en computer med for kort levetid og en lader, der ikke kan nå kontakten. Der røg den sidste tår kaffe.

Glædelig fastelavns-julebolle-træ og godt-forsæt-dit-liv-som-du plejer år.

Af Jasmin Alexandersen

Så er vi her igen.

Endnu en jul er passeret forbi os, og endnu en pengepung er tom efter nattens tumult og brag. Ak ja, endnu en pose med brugt og itu revet gavepapir, og kruset, overklippet, krøllet, fuldstændigt smadret, blodrødt og juletræsgrønt gavebånd. Endnu en samlebog er blevet slidt op og lagt bagerst ind på bogreolen, så den igen kan samle et kæmpe lag støv til næste år, hvor vi igen, synger højt for træets fucking grønne top! Ej men hvad sker der? Kunne vi ikke lige så godt sløjfe julen og nytåret, hvis vi alligevel bare gør det samme hvert år? Endnu en flæske-, ande-, kalkun- eller måske endda lammesteg er blevet fortæret, for ikke lige at snakke om en skål med lunke, klistrede ris blandet op med flødeskum og varm kirsebærsovs, så vi lige kan få lidt mere kvalme end vi allerede har, og endnu en grund til et mavesår først i januar. Samme gamle sang, samme gamle traditioner.

Vores nytårs diæt, som holder i 3 uger, hvor vi prøver at fokusere på andre i stedet for os selv, lover at vi spiser sundt alle hverdage, lave alle lektier der nu end måtte være, og, nu når vi er i gang, så rejser vi da også lige til Afrika og gør verdens største fund af en dinosaur. Intet problem i det. Intet som 14 shots og 3 glas champagne ikke lige kan klare!

Og vi prøver virkelig at holde de (realistiske) mål, lige indtil at vi fanger os selv i, at snakke om hvor hårdt der er at holde vores nytårsforsæt. Så sidder den lille skaldede mand oppe i hjernen og tænker ”jaaa, det var på tide at dit egoistiske, narcissistiske og rigtige Jeg kom frem” hvorefter han trykker på en knap, så vi tænker ”Når for pokker, det var lige godt fandens. For silvan, det var sgu ikke lige så nemt som jeg have troet. Pokker, pokker, pokker. NÅ men nu når jeg er i gang…” Og før vi når at se os om, er vi tilbage i den samme gamle rytme, med de samme mennesker, og lover de PRÆCIS samme gamle ting som vi gjorde sidste år.

Eller også! Har vi haft en fantastisk jul og et endnu bedre nytår, med kun det ene nytårsforsæt at vi vil være mere positive og se på den lyse side, fordi det er det eneste vi kan huske før vi gik omkuld i baren…

Hmm… Måske… Always look at the bright side of life. Don’t worry, be happy og alt det der dertil hører.  

Hr. Glad, no. 2

Af Hr. Glad

Neeej hvor er den solnedgang smuk, og neeej hvor er livet smukt. Jeg kender godt hende den sure, der altid kommer med kritik, hende er jeg glad for(i modsætning til hende selv). Jeg ved godt I tænker, at jeg er en glad hippie idiot, men nej, jeg gider nu sådan set bare ikke bruge min tid på andet end at være positiv. Se nu, vi er omkring 800 unge mennesker på dette skønne gymnasium bygget i bedste 70’er stil. Tænk på det potentiale, der ligger og ulmer, vi alene på dette gymnasium kan udrette mere, end hvad vi selv kan fatte. Hvis vi nu gik forrest for landets resterende gymnasier, og viste at det kan lade sig gøre. Dette gælder sådan set ikke i forhold til det faglige, men mere noget med moral og etik. Vores generation bliver ofte beskyldt for at være nogle tågehoveder, dette kan laves om!  Dette var en lille opfordring fra Hr. Glad, der er flere, hvor de kommer fra.

3 gode ting i hverdagen som I skal huske til evig tid!

- Vi bruger 10 gange mere energi på at vende munde nedad, end opad med et smil.

- Livet er en stor nydelse, så nyd hvert sekund!

- Læs Metusalem, det hjælper på humøret.

Hr.Glad

Jeg er glad.

Af Hr. Glad

Livet er smukt, livet er skønt, livet er livligt, sådan lyder det fra hr. glad hver morgen. 

Hvorfor altid så megen pessimisme rundt i hjørnerne? Jeg er generelt altid i godt humør, på nær når jeg er i dårligt humor selvfølelig... Prøv at tænk over hvad mennesket kan udrette med glæde som drivkraft; ingen trang til krig eller vild med dans. Hvis vi værdsatte livets gang, i stedet for hele tiden at ændre på samme - vi kan jo aldrig få nok. Stop op og nyd det som egentlig er til, først derefter kan vi komme skridtet videre, og opnå uendelig skønhed. Jeg siger ikke at jeg er tilfreds med alt på jord, nej langtfra, men jeg vælger at fokusere på det gode, og derpå bekæmpe det der er mindre godt. Jeg elsker som basis alt i mennesket, og tror dermed at alle mennesker er gode et eller andet sted, nogle skal blot rettes lidt ind. Derfor bliver budskabet herfra: Elsk den næste som du selv vil elskes. Du har nok hørt det før fra en anden glad mand, som deler samme tro på mennesket som jeg. Hr. glad ønsker jer alle en dejlig dag, og husk at selv ledelsen på Solrød gymnasium er dejlige og fortjener anerkendelse. Jeg er anonym, men jeg kan afsløre at jeg minder om manden på nedenstående billede: 

Jeg er træt.

Af Den Sure Dame. 

Jeg er træt. Utrolig træt faktisk. Det fede er bare, at jeg helt selv kan bestemme, hvordan jeg vil opfatte den følelse. Er den god eller dårlig? Og behøver det overhovedet være dårligt, hvis den er dårlig? Hvad er dårligt? Jo, nu skal du høre. Inden jeg brækker mig, kan vi passende bede Sartre om at lukke røven, og ringe til Codan for at få sin krigsskadeerstatning udbetalt.

 Hvad i alverden tænkte Friis & Moltke på, da de tegnede Solrød Gymnasium? Gangene er lavet så smalle, at de kun kan skabe problemer. Udover det, kunne man fristes til at tro, at der til hvert frikvarter er pålagt en Facebook begivenhed, med denne ordlyd i beskrivelsen: ”Så sker det igen i dag. Kl. 12.10 mødes vi ude foran A15 til et lille hyggeligt socialt arrangement. Pga. pladsmangel kan det være nødvendigt, at vi spreder os ned igennem gangen til scenen og videre ud i kantinen. Som altid skal i huske at kigge så underligt i kan på forbipasserende, der bliver irriteret over, at i står, hvor i står. De forstår desværre ikke hyggen i, at en stor gruppe mennesker, står midt i det hele og snakker, lige når pausen slutter.” 

Der er også noget andet. Jeg kan dog ikke finde ud af, om det irriterer eller fryder mig. Du kender dem selv, med mindre det er dig selv, for så kender du dig ikke. De har deres storhedstid i gymnasiet, og de bruger utallige kræfter på at være som dem de er blevet, i skyggen af de andre der har siddet på magten i længere tid. Kravene for at være med er få. Her følger en liste nummereret efter vigtigheden:

1. 100+ likes på dit Facebook profilbillede
2. Tjekket arbejde. Første prioriteterne er selvfølgelig vores kære Abercrombie & Fitch, mens nummer to er på en in café. Hvis du går på Solrød Gymnasium er McDonald’s selvfølgelig også inkluderet under ”tjekket arbejde”. Hvis du har mere end en time til arbejdet fordi du synes, at det er fedt at kunne sige, at du arbejder på strøget, opfylder du også kravet i denne kategori.
3.  Æbler på alle dine ting.
4.  Du skal fandme ikke knalde med en, der ikke har lige så mange likes som dig, på sine Facebook billeder.
5. Hvis du er dreng skal du sværge, og have besvær med at få plads til dine arme. Hvis du er pige, skal du gå som en der er træt af tilværelsen, med en ryg som en 90-årig.
6.  Du skal ikke følge for meget med i timerne.
7.  Du kan lyrikken i alle de hippe Rn’B sange. 

Hvis du føler dig stødt, skal du nok deliberere omkring, hvorvidt du vil blive ved med at være sådan. Hvis det er dig selv der har læst det her, er der dog håb endnu. Typen der bliver omtalt her, er nemlig for highbrow til at læse Metusalem.

Noget der også irriterer mig, er når nogen gør mig opmærksom på hvor irriterende noget er. Herefter er jeg konstant opmærksom på sujettet. Muligvis har jeg selv lige medvirket til det. I så fald, udtrykker jeg hermed min kondolence.

Og til dig, Sartre. Hvordan har du overhovedet tænkt dig, at jeg skal tage stilling til at opfatte dette som noget der passer mig?

Med venlige hilsner

Den trætte

PS Drenge, lad være med at tømme en halv dåse ”1 MILLION” deo ud over jer selv hver morgen.  Vi får ondt i hovedet, og i får alligevel ikke fisse af det. 

"Hvorfor leve når man kan dø?"

Af Camilla "Mandy" Volf

Hvorfor er der allerede julevarer i butikkerne? Vi er kun i oktober! Bliver det tidligere og tidligere for hvert år? Det eneste der er mere trist end dette, er, at de sælger Halloween og julevarer på samme tid!

- En sodavand fra maskinen i kantinen steget fra 15 kr. til 18 kr. 18 kr.! Det er billigere i centret end på skolen er nu! Folk finder sig jo kun i dette fordi egentlig ikke gider gå ned i centret efter en cola eller sprite.

- Når ens favorit karakter i en serie dør. Hvorfor?!? Vil instruktøren bare gerne have en til at bryde ud i gråd og få lyst til at slå en eller anden? 

- Hvad med når en serie man har fulgt med i slutter, eller når man skal vente et halvt år på en ny sæson. HVORFOR? Hvorfor kan de ikke bare forsætte efter en måned eller noget? 

- Hvorfor kan kabel tyve ikke bare grave et hul i jorden og hoppe ned i det? Hvorfor skal de lige ødelægge alles dag ved at stjæle togkabler? Kan de da ikke finde et andet sted at finde noget dumt kobber? Jeg tror faktisk at de er nogen af de mest hadede mennesker i dette land.

- Folk som spiller maveorgel! Hvis folk kan finde ud af det, så fint. Men kan de fleste som spiller det, ikke spille andet end "My Heart Will Go On?" Er det så svært at lærer en anden sang?!?

- Det der med at man kan sidde i en uge uden at komme videre i Candy Crush... Det kan gøre mig så gal!